Ved prisuddelingen i september 2020 vandt Skanska i developerkategorien:
- Best Office/Business 2020
- Best Innovative Green Development 2020*
At branchen igen i år har valgt at stemme os ind på førstepladsen i de 2 ovenstående kategorier, er vi rigtig stolte over.
2019 har været endnu et år med høj aktivitet, hvor vi bl.a. har igangsat yderligere 3 nye projekter, Nest 45 som er et flerbruger kontorprojekt i Ørestad, et Ibis Style hotel med 186 værelser samt Kejserhaven med 106 lejligheder i Hillerød.
Samlet har vi over 90.000 m² projekter under opførelse, hvoraf flere projekter afsluttes og afleveres til vores lejere omkring årsskiftet.
Vi har fortsat det høje aktivitetsniveau og forventer inden for et par uger at kunne tage første spadestik til 166 lejligheder i Ørestad samt påbegynde myndighedsbehandling af Cph Pulse der er vores næste kontorprojekt på Havneholmen.
Vi har i mange år udviklet moderne innovative kontorprojekter med en tydelig grøn profil. Førstepladsen som Best Innovative Green developer er et resultat af dette arbejde, hvor vi udover at rykke vores sektor på bæredygtighedsagendaen sikrer vores lejere et sundt indeklima. Cph Pulse vores næste kontorprojekt på Havneholmen forventer vi opnår DGNB Platin som er den højeste bæredygtigheds certificering indenfor DGNB, fortæller Peter Nymann, adm. direktør for Skanska i Danmark.
Om undersøgelsen
Euromoneys Real Estate Survey er en årlig undersøgelse, som er blevet foretaget i 16 år. Det er en webbaseret undersøgelse, som bliver foretaget iblandt magasinets læsere, herunder bl.a. ejendomsmæglere, udviklere, investeringschefer og banker over hele verden.
Respondenterne blev bedt om at svare på, hvilke firmaer, de mente, var de bedste udbydere af ejendomsprodukter og services på deres marked over de seneste 12 måneder. Undersøgelsen blev gennemført i foråret 2020.
*Førstepladsen i kategorien Innovative Green Development Sector deles med Nordic Real Estate Partners