c

Rejsegilde på Nest 45 i Ørestad

Torsdag d. 26. oktober afholdte Skanska rejsegilde på sidste etape af det 27.000 kvadratmeter store kontor- og hotelprojekt i Ørestad City.

Rejesgilde Nest 45-skanska03
1 / 8
Rejesgilde Nest 45-skanska07
2 / 8
Rejesgilde Nest 45-skanska13
3 / 8
Rejesgilde Nest 45-skanska02
4 / 8
Rejesgilde Nest 45-skanska09
5 / 8
Rejesgilde Nest 45-skanska12
6 / 8
Rejesgilde Nest 45-skanska14
7 / 8
Rejesgilde Nest 45-skanska01
8 / 8

Rejsegildet blev fejret i stueetagen af Nest 45, hvor omkring 100 gæster, håndværkere og samarbejdspartnere var mødt op. Sammen fejrede alle den store milepæl, som et rejsegilde er.

Rejsegilde med husorkester
Traditionen tro var der taler fra både bygherren Skanska, totalentreprenøren KPC samt arkitekten Holscher Nordberg Architects. Hvor især det gode samarbejde og den høje sikkerhed på projektet blev rost.

Som et resultat af det gode fællesskab og samarbejde på byggepladsen, havde tre håndværkere fra hver deres respektive firma, teamet op og dannet et band. De optrådte til alles begejstring med flere numre, blandt andet Gasolin.

Kontor og hotel med fokus på delefunktioner og fællesskab
Nest 45 forventes klar til indflytning i Q3 2022. Kontoret er designet med fokus på delefunktioner og fællesskab. Husets hovedpulsåre, bliver det store atrium, der som adgangsområde kommer til at danne ramme for mødecenter, lounge, Eatery og eventområde. Det kommende Hotel på 186 værelser bliver opereret under ”Ibis Style” brandet og har bl.a. hotelbar, Café, Chef´s corner og reception med diverse services. Kombinationen af kontor og hotel er med til at skabe et attraktivt og pulserende miljø, med servicefaciliteter til kontorlejerne i de fleste af døgnets timer.

Nest 45 - et projekt i to etaper
Nest 45, på ca. 15.000 m2, er anden etape af det samlede projekt på ca. 27.000 m2. Hele projektet består af både kontor, hotel og parkeringskælder med samlet ca. 450 p-pladser. Første etape blev afleveret til Sweco Danmark i 2018 og består af ca. 12.000 m2 kontor med plads til ca. 800 medarbejdere.

Læs mere om projektet her»