c

Home.Earth køber 12.000 m² boligejendom i Ørestad af Skanska A/S

Pressemeddelelser 19-12-2024 08:31 CET

Skanska A/S har solgt boligejendommen C.F. Møllers Have i Ørestad i København til Home.Earth for 520 mio. kr. Alle ejendommens 156 lejligheder er udlejet. 

C.F. Møllers Have gård aften, Fotograf Henrik Jauert

Boligejendommen C.F. Møllers Have har været et eftertragtet sted at skabe sig et hjem, siden de første beboere flyttede ind i december 2023. De 156 lejligheder var lejet ud inden udgangen af marts 2024, hvilket viser, at de delevenlige lejligheder på mellem to og fire værelser og en gennemsnitlig størrelse på 77 m² ramte plet hos de målgrupper, der ønsker at bo i Ørestad. 

Ejendommen på C.F. Møllers Allë rummer en lidt anderledes forhistorie som projekt, da grunden oprindeligt var udlagt til parkeringshus. Skanska fik i samarbejde med By & Havn fundet en løsning, der gjorde det muligt at ændre formålet med grunden, så der i stedet kunne opføres boliger med en parkeringskælder under, som By & Havn driver. 

Parkeringsløsningen under jorden gav samtidig mulighed for at gemme beboernes biler og cykler væk, så der kunne etableres et stort gårdrum, der hurtigt er blevet beboernes fælles samlingssted. Skanska valgte fra starten at gøre en ekstra indsats for at skabe fysiske rammer om beboernes aktive naboskab. Gårdrummet blev til en blomstrende gårdhave med legeområder og drivhus, og et fælleslokale med direkte forbindelse til gårdhaven fungerer som et mødested, der gør det sjovere at bruge ejendommens eget vaskeri. 

Skanska har også samarbejdet med specialister i beboeraktiviteter, der har været med til at skabe et solidt beboersammenhold i C.F. Møllers Have med fritidsaktiviteter og workshops til bl.a. halloween og jul. 

Certificeret til DGNB Guld
Rådet for Bæredygtigt byggeri har certificeret C.F. Møllers Have til DGNB Guld. Det betyder, at byggeriet lever op til høje miljømæssige, økonomiske, sociale, tekniske og procesmæssige krav. Ejendommen er tegnet af Sweco Architects og er udformet som en karréformet ejendom. Alle lejligheder har adgang til altan samt mindre private terrasser i stueetagen.

Ejendommen i Ørestad er udført med både store og små tiltag i byggeri og materialer, der samlet set har været med til at sikre DGNB Guld-certificeringen. Der er benyttet en række genanvendelsesmaterialer til fællesområderne, vaskeriet er med til at mindske antallet af individuelle vaskemaskiner i lejlighederne, så der spares på vandforbruget og indeklimaet forbedres. Der er også et kombineret storskrald- og bytterum samt et cykelværksted. 

En stor succes
”Skanska udvikler boligejendomme til investorer, hvor vi fokuserer på gode beliggenheder, mere bæredygtige løsninger og fællesskabende aktiviteter. Vi er rigtigt glade for handlen med Home.Earth, der med deres visioner er den helt rigtige langsigtede investor. Vi ser C.F. Møllers Have som en stor succes med fremtidsorienterede løsninger i byggeriet og et tæt knyttet fællesskab, der har skabt en boligejendom med en stærk identitet,” siger Peter Nymann-Jørgensen, adm. direktør i Skanska A/S.

"Home.Earth er glade for at kunne gennemføre handlen med Skanska. Skanska har udviklet et attraktivt boligprodukt, der på gennemtænkt vis kombinerer funktionalitet og fællesskab. Det inviterende gårdrum og de indbydende fælleslokaler understøtter samvær og gode naborelationer. Kombinationen af et stærkt produkt og beliggenheden i et vækstområde i Storkøbenhavn gør projektet til en attraktiv investering og tilføjelse til vores portefølje af primært udviklingsprojekter,” siger Michael Helbo, direktør for investering og udvikling, Home.Earth.

Skanskas salg af C.F. Møllers Have i Ørestad er ejendomsudviklerens tredje store aftale i 2024. I juni og september indgik Skanska og Nrep to forward purchase-aftaler om boligbyggeriet Hørkær Have i Herlev, der står færdigt i sommeren 2025, samt opførelsen af et hotel- og boligkoncept i Ørestad, som forventes opført i 2026. 

Om C.F. Møllers Have

Fakta
Adresse: C.F. Møllers Alle 26 og 42A-42L, 2300 København S
Arkitekt: Sweco Architects.
Ingeniør: Niras
Styringsentreprnør: Nordstern.
Boligareal: 12.000 m².
Lejligheder 2-4 værelser: 156 stk.
P-kælder: 125 pladser Certificering: DGNB Guld.
Opført: December 2023.  

Parkering
Parkeringskælderen er udlejet til By & Havn og indgår i den samlede parkeringsløsning i Ørestad. Ejendommens beboere har direkte adgang til kælderen, som udover p-pladser også indeholder depotrum og cykelparkering til lejlighederne.

Yderligere oplysninger
Michael Helbo, direktør for investering og udvikling, Home.Earth, +45 40 80 36 85
Peter Nymann-Jørgensen, adm. direktør, Skanska A/S, +45 21 68 61 02

Kontakter

Email: Peter Nymann-Jorgensen, Adm. direktør