c

Historie

Skanska blev grundlagt i en lille sydsvensk by i 1887, hvor Aktiebolaget Skånska Cementgjuteriet begyndte at fremstille betonprodukter.

Skånska Cementgjuteriet udviklede sig til en byggevirksomhed og spillede i det 20. århundrede en vigtig rolle i opbygningen og udviklingen af Sveriges infrastruktur, herunder veje, kontorer og boliger.

Skanska internationalt

I 1950'erne bevægede Skånska Cementgjuteriet sig for alvor ind på det internationale marked – og i de kommende årtier på markeder i henholdsvis Sydamerika, Afrika og Asien.

I 1971 etablerede Skånska Cementgjuteriet sig i USA, der i dag er vores største marked, og hvor vi er blandt de største i bygge- og anlægssektoren. I 1984 blev "Skanska" det officielle navn.

Skanska har i dag ca. 40.000 ansatte på verdensplan og er en af verdens ti største projektudviklings- og entreprenørkoncerner med virksomhed i Europa og USA.

Skanska i Danmark

Skanskas historie i Danmark går tilbage til 1931, hvor entreprenørfirmaet C.G. Jensen blev grundlagt. I 1961 overtog Skanska aktiemajoriteten. Senere opkøbtes flere selskaber, og navnet ændredes til Skanska Danmark.

Som en konsekvens af Skanska-koncernens nye strategiske fokus, frasolgtes entreprenørforretningen i slutningen af 2007. I dag består Skanskas danske aktiviteter af Skanska A/S.

Se de vigtige milepæle i Skanskas historie på www.skanska.com/group

Sidst opdateret: 27-03-2017