Kvalitetsprodukt med maritim inspirationskilde
I udviklingen af boligerne er der lagt vægt på at skabe et kvalitetsprodukt, som er integreret i helhedsplanen for området. "Det maritime" er inspirationskilde i udviklingen af såvel boliger som område.
En havnepromenade er etableret på boligernes vandside ud til husbådene i den lille havn på Havneholmens sydside. I stueplan er der bådhuse til opbevaring af blandt andet kajakker.
Grønne omgivelser centralt for området
Et haveanlæg med varierede træer, grønne arealer og et stisystem, der går igennem området, bliver etableret på den anden side af boligerne.
I bunden af kanalløbet Tømmergraven åbner Kvarterpladsen sig mod havnens sol og vand, og der opstilles containere med mulighed for udadvendte aktiviteter; markeder, teater og kunsthåndværk.
Skibbroen blev færdigbygget i april 2016. Projektet er solgt til det svenske ejendomsselskab Balder.
Kort om Havneholmen
Havneholmen er en mindre bydel, der ligger mellem Islands Brygge og Kalvebod Brygge. Området består af en blanding af kontorer, eksklusive boliger, caféer og butikker. Skanska har udviklet mere end 90.000 kvadratmeter blandet kontor- og boligbyggeri på Havneholmen.
Skibbroen er solgt til det svenske ejendomsselskab Balder - læs pressemeddelelsen her.