Men Maria Forsell havde ingen grund til at bekymre sig:
– Døren var allerede åben. Selvom cheferne havde haft deres egne kontorer, brugte de dem sjældent. Vores ledelse var allerede aktivitetsbaseret.
Mere fokus på teamfølelse
– Vi kan mærke, at vi skal være mere opmærksomme på at opdyrke teamfølelsen nu end tidligere. Det kræver lidt ekstra. Men vi har ikke haft brug for specielle lederuddannelser i forhold til det nye kontormiljø. For os er kontoret det fysiske bevis på, at vi arbejder moderne. Vores aktivitetsbaserede kontor bliver et værktøj, som komplementerer den måde, vi allerede arbejder på, siger Maria Forssell.
Normer i stedet for faste pladser
Ifølge Calle Rosengren, forsker i arbejdsvidenskab på Lunds Universitet, er chefer på aktivitetsbaserede arbejdspladser nødt til at kompensere for fraværet af de gamle strukturer med faste pladser og fast ruminddeling.
– Virksomheder, der beslutter sig for at begynde at arbejde aktivitetsbaseret, bør tage et reelt kig på deres normer. Hver enkelt medarbejder skal i langt højere grad have veldefinerede opgaver. Ligesom mål og opfølgning er endnu vigtigere, når medarbejderen forventes selv at tage ansvar for at løse sine arbejdsopgaver.
Chefen ledelsesstil mere vigtig end nogensinde
Hvordan påvirker kontorets udformning forholdet mellem chef og medarbejdere?
– I tidligere studier har vi set, at medarbejdere er ret utilfredse med arbejdsmiljøet i de åbne kontorlandskaber, men glade for lederskabet. Mere end i andre kontorformer. Man føler, at man bliver set, og at chefen har sat sig ind i ens arbejde. Samtidig kan vi i et nyt studie se, at cheferne på aktivitetsbaserede kontorer har lettere ved at opdage konflikter og fange signaler fra medarbejdere, som ikke trives, fortæller Christina Bodin, arkitekt og stressforsker ved Stockholm Universitet.